Hjemme igen - Jul I Danmark

Billeder fra de sidste uger i Indien her

Juleaftensdag. Vi venter stadig på at vore sjæle skal indhente os. De befinder sig lige nu et sted mellem det varme, lyse Sydindien og Danmark der - tja - ikke er helt så lyst og varmt.

Det er nu også dejligt at være hjemme igen. At se Andreas, Emil og Jacob var dejligt og der er nu noget ved at sove i egen seng. Men derudover er ville vi 100 gange bytte Cherai Beach for Helsingør om eftermiddagen den 23. december. Ubehaget ved juleræset bliver ikke mindre af at vi de sidste 6 uger har været sammen med mennesker der har så meget mindre end stort set alle herhjemme.

De sidste 2 uger i Indien var en rigtig god afslutning ovenpå de foregående 4 ugers rejse. Omgivelserne er paradisiske og vi havde et rigtig spændende og lærerigt forløb, hvor vi blev udfordret og blev klogere, og samtidig var sammen med nogle fantastisk søde og interessante mennesker. Vi fik nye gode venner fra Indien, UK og USA.



Dagene startede med yoga på stranden. Derpå slentren tilbage og spise dejlig indisk morgenmad, hvorefter der var tid til et bad i havet. Resten af dagen fløj afsted med et spændende og engagerende program og ofte var der et arrangement, som gjorde det muligt for os at trænge lidt dybere ind i det lokale samfund. Vi var til festival i et Tempel, hvor vi så en klassisk danseforestilling. Vi var til bryllup og på besøg i en Ashram, hvor vi så en opvisning i den old-indiske kampsport Kalari. Her mødte vi også Hanne fra Sønderjylland som tilbringer hver vinter i Ashram'en i Kerala og resten af året arbejder som social- og sundhedshjælper i Danmark.



Måske er det passende at spekulere lidt formålet med at bruge en masse tid og penge på at rejse så langt væk, ofte under temmelig ubekvemme forhold. Vi har jo heller ikke haft mere end en seng og i få tilfælde et skrivebord til rådighed de sidste 6 uger. Internet har været eb yderst knap resource og generelt har der været mere beskidt, støvet of ofte ubehageligt varmt. Alligevel er vi dybt fascinerede og spekulerer allerede på hvordan og hvornår vi kan komme afsted igen.

Jeg tror at tiltrækningen fremfor alt er mødet med mennesker der lever helt anderledes end vi gør. Seværdighederne, templer, vandfald og andre fortidsminder er biting i forhold til at komme i kontakt med spændende mennesker. Lee fra Laos, Byen på pæle i Cambodia og vore nye indiske venner står meget skarpere end Angkor Wat, Plain of Jars og Templerne i Luang Prabang. I alle de bøger om opdagelsesrejser jeg har slugt gennem tiden var det altid skikke og levevis der fascinerede mig mest. Meget apropos har jeg lige afsluttet Kapuscinskis: Rejser med Herodot, som starter med at mester-reporteren Kapuscinsky som ung eventyrlysten journalist ankommer til Indien i 50'erne. Hans beskrivelse af Indien er fascinerende. Gennem resten af bogen beskriver han, hvordan Herodots Historie har fulgt ham på rejser i Asien, Mellemøsten og Afrika og viser i uddrag, hvordan Herodot netop var interesseret i skikke og levevis og selv selvsyn konstaterede forskellene ved at rejse rundt i det meste af den tids kendte verden.

Kerala - gods own country

Til de som har været bekymrede på grund af vores rejserute - Bangkok - Mumbai - Cochin, kan vi nu fortælle af vi er fremme i god behold.

Turen gik stort set uden problemer. Bangkok var fredelig - selv om det nok ikke bliver ved på den måde. Det mest ufredelige var et maveonde jeg pådrog mig efter besøg på en sushi-restaurant. Det gjorde turen tim Mumbai - 5 timers venten i lufthavnen og derefter 2 timers flyvning til Kochin og en times kørsel af små mørke veje, knap så morsomt. En ekstra krølle var, at da jeg for første gang på denne tur overlod min rygsæk til andre, fordi en af de ansatte skulle bringe bagagen ned i vores hytte - tabte han den i vandet. Den indeholdt pc, strømforsyning, kamera og iPod.  iPoden døde og da jeg prøvede at sætte strømforsyningen til i morges fik jeg et mega-stød, hvorefter strømmen i hytten gik. PC og Kamera har heldigvis overlevet.

Men denne udsigt fra vores vindue kl 6 i morges, kan få en til at glemme mange kvaler.

Lidt senere da vi sad på vores terasse, der vender lige ud til – ”the Backwater” kom der et par små fiskere sejlende forbi og gav sig til at kaste net ud for at forsøge at fange de nogle af de mange småfisk der er i vandet-

Det fås ikke meget bedre

Nu ser vi frem til 12 dage med Yoga på stranden hver morgen og et spændende kursus. 

Waterworld og Angkor What?

Billeder fra Angkor her.

Billeder fra byen på pæle her

(Angkor Wat spejler sig i søen)

Efter nogle dage i hektiske og kaotiske Phnom Penh tog vi med bus til Siem Reap i det nordlige Cambodia. Hvilken kontrast til busturene i Laos! Vejen var lige og uden huller. Bussen havde en stewardesse der serverede vand og morgen mad, og indimellem på fuldstændig uforståeligt engelsk fortalt om de steder vi passerede.

Siem reap er særlig kendt for at huse ruinerne af Angkor Wat. Det gik dog op for os ved ankomsten, at selve Angkor Wat kun er en lille del af et område med masser af templer og andre minder fra Khmer Imperiet, der havde sin storhedstid fra ca. 900-1500 tallet. Der er ruiner i store mændger og de er spredt over et stort område, så vi kunne langtfra se det hele. Vi besøgte de mest berømte. Først Angkor Wat, som er meget flot og velbevaret, og som har den karkteristiske form der indgår i det cambodianske flag. Hvis ikke I lige kan huske hvordan det ser ud kan i klikke her.

(Bayon fra Angkor Thom)

Dernæst så vi Angkor Thom, som var en hel by – den største i verden på sin tid – mere end 20 gange større end den nærmeste rival - Maya byen Tikan i Guatemala.

Den sidste dag tog vi uden for alfarvej og besøgte et lille meget velbevaret og smukt tempel: Banteay Srei og de meget spændende figurer der var hugget ind i en flodseng på toppen af et lille bjerg. Det kaldes floden med de 1000 lingas. En linga er et hinduistisk fallossymbol. Der var også noget for husarene, nemlig Yoni, som er symboler på det kvindelige køn, som det burde fremgå af billedet ovenfor.

Som afveksling fra alle ruinerne tog vi en eftermiddag ud til Tonle Sap, den kæmpestore sø, der forsyner det meste af Cambodia med store mængder føde: Fisk, krebsdyr, frøer, slanger og  forskellige vandplanter. De folk der bor omkring søen, har tilpasset sig det særlige element på forskellige måder.Nogle bor i egentlige flydende byer, med templer, forretninger og restauranter i form af både, og landsbyer som den vi besøgte, der er bygget på pæle i søen. Det var en speciel oplevelse.  Vi kom til at tænke på den gamle film Waterworld med Kevin Costner fra 1995.  Vi ankom sidst på eftermiddagen og fik vi en meget betagende tur  i skumringen gennem landsbyen og en oversvømmet skov og turen afsluttedes med den flotteste solnedgang udover søen.

Billeder fra byen på pæle her

Dette skrives fra et hotel lige ved lufthavnen i Bangkok. Vi ankom for et par timer siden til en velfungerende, men lidt stille lufthavn. I morgen tidlig flyver vi Bangkok - Mumbai og efter 5 timer i Mumbai lufthavn videre til Kochin. Her skal vi tilbringe de sidste 2 uger på kanten af det Indiske Ocean.

Voldsomme kontraster

Phnom Penh er et myldrende virvar, en hektisk myretue, hvor lys og mørke blandes på mærkelige måder.

Trafikken er voldsommere end noget vi før har oplevet. Selv Cairo forekommer organiseret i sammenligning. Alle former for køretøjer blandes tilsyneladende uden nogen regler. Selv færdselsretningen er en relativ størrelse som man kan se på billedet ovenfor. De dominerende køretøjer er motorcyker af forskellig størrelse. De tager op til 3 voksne passagerer eller familier på 5 personer + oppakning. Man kan for et beskedent beløb købe en bagsædeplads på en af dem. Skal man transporteres, er der også cykeltaxier og tuktuk'er til rådighed. Det er en meget dårlig idé at gå. Det tager lang tid, og halvdelen af tiden befinder man sig på kørebanen, på grund af fortove spærret af parkerede biler, boder eller folk der simpelthen har slået sig ned på gaden. Derudover er der masser af biler - og indimellem nogle voldsomme modeller, som køres af partipampere, diplomater og FN- ansatte.  

På en eller anden måde glider det altsammen. Alle trafikanter er årvågne, og holder hele tiden øje med hvad der sker. Det er nok ikke tilfældigt at det tætteste vi har været på et uheld, var at jeg blev strejfet af en motorcykel da jeg krydsede en vej, fordi jeg naivt kun holdt øje med den del af trafikken der kørte i højre side af vejen. 

Der er et utroligt liv på gaden. Overalt ses mennesker handle med et eller andet, spise, spille, sove eller bare stirre ud i luften. Klik her for at se billederne fra en dags indtryk i Phnom Penh.

Folk er venlige og virker egentlig glade og ubekymrede, og samtidig er den forfærdelige fortid lige under overfladen. I Lonely Planet, står der at de er et kuet folk, og det er ikke helt forkert. Den ubegribelige terror befolkningen var udsat for for kun 30 år siden, er ikke overvundet endnu, og de har stadig plaget af et undertrykkende og korrupt regime. Vi blev mindet om fortiden, da vi i morges tog til the Killing Fields i Choung Ek, hvor Khmer Rouge henrettede og begravede næsten 9000 mennesker i den tre-års periode de var ved magten. I alt mener man at de var ansvarlige for 1,4-2,2 millioner døde (af en befolkning på omkring 7 mill). Det var en modbydelig oplevelse, men vi har nu gjort vores pligt. Ingen af os har lyst til at se torturkamrene i Toul Sleng  fængslet. Her er de få billeder jeg fik taget.

Cambodia er noget så mærkelig som et buddhistisk, kommunistisk et-parti kongedømme. Kongefamilien er tilsyneladende ren staffage. Den tidligere konge, Sihanouk samarbejdede over flere omgange med Khmer Rouge, og hans støtte til dem var i høj grad med til at skabe forudsætningerne for deres magtovertagelse. Så respekten for den kongelige familie kan ikke være stor. De bor dog pænt og da slottet ligger lige ved siden af vores hotel, tog vi en tur derind i eftermiddags. Royale billeder her