Juleaftensdag. Vi venter stadig på at vore sjæle skal indhente os. De befinder sig lige nu et sted mellem det varme, lyse Sydindien og Danmark der - tja - ikke er helt så lyst og varmt.
Det er nu også dejligt at være hjemme igen. At se Andreas, Emil og Jacob var dejligt og der er nu noget ved at sove i egen seng. Men derudover er ville vi 100 gange bytte Cherai Beach for Helsingør om eftermiddagen den 23. december. Ubehaget ved juleræset bliver ikke mindre af at vi de sidste 6 uger har været sammen med mennesker der har så meget mindre end stort set alle herhjemme.
De sidste 2 uger i Indien var en rigtig god afslutning ovenpå de foregående 4 ugers rejse. Omgivelserne er paradisiske og vi havde et rigtig spændende og lærerigt forløb, hvor vi blev udfordret og blev klogere, og samtidig var sammen med nogle fantastisk søde og interessante mennesker. Vi fik nye gode venner fra Indien, UK og USA.
Dagene startede med yoga på stranden. Derpå slentren tilbage og spise dejlig indisk morgenmad, hvorefter der var tid til et bad i havet. Resten af dagen fløj afsted med et spændende og engagerende program og ofte var der et arrangement, som gjorde det muligt for os at trænge lidt dybere ind i det lokale samfund. Vi var til festival i et Tempel, hvor vi så en klassisk danseforestilling. Vi var til bryllup og på besøg i en Ashram, hvor vi så en opvisning i den old-indiske kampsport Kalari. Her mødte vi også Hanne fra Sønderjylland som tilbringer hver vinter i Ashram'en i Kerala og resten af året arbejder som social- og sundhedshjælper i Danmark.
Måske er det passende at spekulere lidt formålet med at bruge en masse tid og penge på at rejse så langt væk, ofte under temmelig ubekvemme forhold. Vi har jo heller ikke haft mere end en seng og i få tilfælde et skrivebord til rådighed de sidste 6 uger. Internet har været eb yderst knap resource og generelt har der været mere beskidt, støvet of ofte ubehageligt varmt. Alligevel er vi dybt fascinerede og spekulerer allerede på hvordan og hvornår vi kan komme afsted igen.
Jeg tror at tiltrækningen fremfor alt er mødet med mennesker der lever helt anderledes end vi gør. Seværdighederne, templer, vandfald og andre fortidsminder er biting i forhold til at komme i kontakt med spændende mennesker. Lee fra Laos, Byen på pæle i Cambodia og vore nye indiske venner står meget skarpere end Angkor Wat, Plain of Jars og Templerne i Luang Prabang. I alle de bøger om opdagelsesrejser jeg har slugt gennem tiden var det altid skikke og levevis der fascinerede mig mest. Meget apropos har jeg lige afsluttet Kapuscinskis: Rejser med Herodot, som starter med at mester-reporteren Kapuscinsky som ung eventyrlysten journalist ankommer til Indien i 50'erne. Hans beskrivelse af Indien er fascinerende. Gennem resten af bogen beskriver han, hvordan Herodots Historie har fulgt ham på rejser i Asien, Mellemøsten og Afrika og viser i uddrag, hvordan Herodot netop var interesseret i skikke og levevis og selv selvsyn konstaterede forskellene ved at rejse rundt i det meste af den tids kendte verden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar