Det var så Thailand

I aften har vi været på marked. Et ugentligt aftenmarked, hvor folk fra landsbyerne og bjergstammerne kommer ind til Chiang Mai for at sælge deres husflidsprodukter, frisk tillavede madvarer og en lille smule tingeltangel. Det meste var dog meget smukke håndlavede ting, som ikke koster en brøkdel af, hvad det samme ville koste i vesten. Men vi har en lang rejse foran os og kan ikke slæbe alt muligt med, så det blev til et par sandaler til mig og en meget smuk patchwork toilettaske til Susanne.

Tidligere på dagen var op vi på River  Cruise op af den grå-grumsede  Ping flod. Det var en dellig tur, selvom floden ikke ligefrem er lækker - et sted var der en flok drenge, der med stor fornøjelse badede i vandet - men det er vel ikke alt for sundhedsfarligt. De så i hvert fald friske og glade ud. (se  billeder)

Nu vi taler om sundhed. Vi måtte begge rive det meste af lørdagen ud af kalenderen, fordi vi begge var blevet meget dårlige. Hovedpine, kvalme og ondt i maven. Vi har den intensive massage vi fik dagen før mistænkt. 2 timer har sikkert været for meget.  Jeg læste om fænomenet på nettet, og der stod at man altid skulle sørge med rigeligt at drikke og hvile efter massage - vi gjorde ingen af delene.

I morgen flyver vi så til Luang Prabang i Laos. Vi besluttede at flyve, da der verserer mange historier om den slow-boat der er 3 dage om turen. Kyllinge-agtigt måske, men vi synes ligesom at vi har bevist det vi skulle, for 25 år siden i Afrika.

Det har været dejligt at tilbringe en uge her i Chiang Mai. Det er en spændende by, med et mylder af kulturer og spændende steder. Vores hotel er også en perle til en absolut rimelig pris. (250 pr nat). 

Desværre har turistindustrien også meget godt fat, så man indimellem føler sig lidt for meget som en brik i det maskineri. F.eks. lod vi i dag en tuktuk chauffør overtale os til at køre ud til en silkefabrik - som viste sig at være en stor turistfælde. Vi slap dog med at komme derfra med et silkehalstørklæde til mig.  "No more factories" sagde vi da han så ville køre os til et sted de lavede sølvsmykker. Nødtvungent lod han sig overtale til at køre os hjem til hotellet. Da vi så var halvvejs, stoppede han op og spurgte om vi ville gøre ham en tjeneste at gå ind i en butik mere, så han kunne få et stempel i sin bog. "You do not need to buy anything". Vi indvilgede og tog en runde og så på silketæpper, og tuktuk chaufføren blev glad....

Mere når vi kommer til Laos - hvis vi kan finde noget internet.

billeder her: http://picasaweb.google.com/BentOleJ/Thailand#